HØRINGSSVAR TIL ET VIGTIGT AREALPUSLESPIL
Fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen har Landsforeningen By og Land Danmark modtaget et forslag til bekendtgørelse af et landsplandirektiv om et højspændingsanlæg i Høje Taastrup og Ishøj kommuner Koordineret med Gjeddesdal Gods har landsforeningen og By og Land Greve derfor valgt at indsende høringssvar for at pege på vigtigheden af kulturhistoriske bevaringsværdier, der findes i det område, som direktivet omfatter – det kan du læse her: Høringssvar.
Du ved det måske, men overvej næste gang du kører i tog eller bil gennem Danmark – eller andre lande – hvor definerende de åbne danske landskaber er for vores identitet. Nogle af disse landskaber er endda udpeget som særligt kulturhistorisk bevaringsværdige. Hvis du ikke ved hvorfor, hvad du skal kigge efter (eller er helt med), så læs videre..
Vi har brug for at finde plads til flere og større energianlæg, vi kan ikke bare sige ”ikke i min baghave”. Vi skal samtidigt afsætte plads til fx fødevareproduktion og natur, fx det vand der uundgåeligt vil tage af de områder som i dag er land. Men vi skal også sikre de kulturværdier, som forankrer os i de steder og den tid vi bor i. Særligt infrastruktur – veje, men også kabler og rør – er meget svær at flytte på, når det først er anlagt. En administrativ kommunegrænse er kun en streg på et kort, men særligt ude i de åbne landskaber er ”andres baghave” også vores.