Hvis klimaargumentet overtager bevaringsdebatten, kan vi ikke formidle den
Klimabelastning er et vigtigt argument mod nedrivning, men kulturarven er et grundlæggende formål for at bevare, skriver Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark. Uden kontekst er det blot en bygning.
Dette debatindlæg er bragt i politikens ByrumMonitor den 23. feb 2024
Enkeltsagsbehandling er et velkendt fænomen. Enkeltsager, som er nemmere at forholde sig til, hvor holdningerne kan være skarpe og måske nemmere at positionere, og hvor løsningerne, måske, også er mere håndterbare. Det gælder inden for alle område, også inde for bygningskulturen.
Hvad vi skal bevare, rive ned og udvikle bliver ofte reduceret til enkeltsager: En bevaringsværdig bygning er i fare, og kommentarsporet på de forskellige medier fyldes med indignation.
Noget er af så særlig betydning, at det skal have national beskyttelse. Men rigtig meget, det allermeste, har primært en lokal betydning og overlades til både lokale politikere, forvaltninger og borgeres forhåndenværende interesse og prioritering. Her ender det alt for ofte med tilfældigheder, og den sammenhængende forståelse af, hvorfor det er vigtigt at tænke kulturarv ind i en større planlægning, er fragmentarisk. Her burde man, som på nationalt niveau, vurdere og prioritere, hvad der har væsentlig betydning og skaber sammenhæng lokalt. Det bør være en helt integreret del af den lokale planlægning.
Hvis vi reelt mener, at vi skal bevare vores byggede kulturarv, at vi skal sikre vores kulturlandskaber og tror på, at kultur er meningsfuldt i samfundet, så må vi begynde at tale om det i sammenhænge.
Bevaring er blevet et naturligt klimaargument
De seneste år er behovet og forståelsen for bevaring blevet mere udbredt, ikke mindst i lyset nedrivningens væsentlige klimamæssige belastning, hvis det sker til fordel for nybyggeri. Bevaring er for mange efterhånden en naturlig del af argumentationen om bæredygtighed.
Desværre er det oftest stadig på enkeltsagsniveau og uden, at der tales om, hvorfor det er vigtigt for samfundet at have en varieret bygningsarv. Det betyder, at beslutningstagerne alt for sjældent kender eller forstår sammenhængene mellem enkeltsagerne og de store helheder, kulturmiljøerne, de lange linjer og den lokale forankring og identitet.
Den kultur, der netop gør deres sted til noget helt særligt for dem, der bor og lever her, og som skaber sammenhænge i hele landet.
Vi kan ikke forstå jernbanen uden stationen
Når politikerne på Falster i forbindelse med sagen om Idestrup Præstegård ikke mente, at en kirke og en præstegård var en del af samme kulturmiljø, og præstegården derfor godt kunne undværes, er det udtryk for en manglende forståelse for helhederne. Hvis vi skal forstå betydningen af jernbanens etablering, skal vi både have stationen, damplokomotivet og beskrivelsen af, hvordan det var at rejse før, med. Ellers giver det ikke mening.
Bygningerne og kulturmiljøerne skaber sammenhænge og indsigt i det levende liv, og det er essentielt for samfundets udvikling, at vi har en kulturarv at spejle os i. Det er i kulturen, at vi finder forståelse, og det er i den forståelse, at vi sammen skal finde løsninger på nutidens udfordringer. Derfor er kulturarven essentiel.
Kulturen skal ind i bevaringsdebatten
Kulturarvens transparens med de mange lag, der vidner om en lang udvikling, giver os den erfaring, som vi skal bygge videre på. Derfor er der også brug for, at vi taler kulturen ind i vores argumentation om bevaring. Enhver arkitektur er også en fortælling om sin samtid, om visioner, materialer, funktioner og håndværk. Uden kontekst er det blot en bygning. Med historien får den en betydning for mange.
Den betydning har vi sammen en forpligtigelse til at formidle. Hvis vi vil passe på bygningskulturen og undgå de meningsløse enkeltsager og tonedøve nedrivninger, skal vi formidle, hvorfor det er vigtigt at bevare.
Klimabelastning er en vægtig argumentation mod nedrivning fulgt af nybyggeri, men kulturarven er et grundlæggende formål for at bevare bygningskulturen. Der er brug for, at alle aktører også understøtter den forståelse. Hos politikere, embedsværk, branchefolk, ejendomsmæglere og boligejere.
Kulturarven er for os alle, og derfor skal vi også alle passe på den.
MEDLEMSTUR TIL BRUXELLES
MEDLEMSREJSE JUNI 2027 TIL BRUXELLES
Oplev Bruxelles, et europæisk centrum for Art Nouveau og Art Deco, på By og Land Danmarks medlemsrejse.
Bruxelles er meget mere end EU-institutioner og Grand Place. Byen rummer en usædvanlig rig arkitekturhistorie, hvor middelalderby, monumental 1800-talsby, Art Nouveau, Art Deco og modernisme ligger side om side. På rejsen bevæger vi os gennem denne historie – fra den gamle bykerne til Victor Hortas og Paul Hankars banebrydende arkitektur og videre til mellemkrigstidens nye boligformer, Art Deco og det 20. århundredes modernisme.
Vores udgangspunkt gennem hele opholdet er området omkring Place Stéphanie og Avenue Louise, centralt placeret i forhold til både den historiske by og de kvarterer syd og øst for centrum, hvor nogle af Bruxelles vigtigste arkitektoniske værker findes.
PRAKTISK:
Rejsen til Bruxelles gennemføres som flyrejse i dagene den 1. juni til 7. juni 2027 med seks overnatninger på det centralt beliggende Penta Hotel Bruxelles City Center, Chaussee De Charleroi 38, 1060 Bruxelles.
Turen tilrettelægges af Karen Margrethe Olsen i samarbejde med turens guider, Thomas Roland og Bo Manderup-Jensen.
Rejsen gennemføres med 25 rejsedeltagere. Der er således et begrænset antal pladser, og tilmelding efter først til mølle-princippet.
Deltagelse kræver medlemskab af By og Land Danmark eller en medlemsforening. Er du ikke medlem af By og Land Danmark, kan du melde dig ind her.
Rejsen arrangeres i samarbejde med rejsebureauet Fogt Studie- & Grupperejser som er medlem af rejsegarantifonden. Vær dog opmærksom på at, din personlige rejse- og afbestillingsforsikring skal tegnes gennem eget forsikringsselskab.
Turen inkluderer en del byvandring, så det vil være en fordel at medbringe både fysiske og mentale vandresko.
For yderligere information; henvendelse til: By og Land Danmark, Karen Margrethe Olsen, karenmargretheolsen@byogland.dk, mobil: 23 11 09 84.
Pris og tilmelding følger fra uge 40.
Læs uddybbende beskrivelser af det foreløbige dagsprogram her.
Tirsdag d. 1 juni – dag 1 – det historiske Bruxelles
Efter ankomsten til Bruxelles går vi på opdagelse i byens historiske centrum med Grand Place, de elegante Galeries Royales Saint-Hubert og katedralen St. Michael og St. Gudula. Undervejs møder vi også Victor Hortas arkitektur ved Gare Centrale og BOZAR og nyder udsigten fra Mont des Arts. Hvis tiden tillader det, fortsætter vi til det stemningsfulde Sablon-kvarter. Aftenen er til fri disposition.
Onsdag d. 2. juni – dag 2 – Art Nouveau: Saint-Gilles, Avenue Louise og Ixelles
På rejsens anden dag dykker vi ned i Bruxelles’ berømte Art Nouveau-arkitektur i kvartererne Saint-Gilles og Ixelles. Vi besøger Hortamuseet og oplever nogle af Victor Hortas og Paul Hankars markante byhuse, bl.a. Hôtel Solvay. Dagen slutter omkring Place Flagey og Étangs d’Ixelles, hvor arkitektur, byplan og landskab mødes. Om aftenen spiser vi fællesmiddag i det karakteristiske Art Deco-radiohus ved Place Flagey.
Torsdag d. 3. juni – dag 3 – Etterbeek, Cinquantenaire og EU-kvarteret
I dag oplever vi Bruxelles’ mange arkitektoniske kontraster. Fra de elegante pladser omkring Square Ambiorix går vi på opdagelse i Art Nouveau-perler som Maison Saint-Cyr og Victor Hortas Hôtel van Eetvelde, inden turen fortsætter ind i det moderne EU-kvarter. Efter frokost bevæger vi os gennem Parc du Cinquantenaire og videre til Palais Stoclet, der varsler overgangen til Art Deco og modernisme. Dagen afsluttes i Vitrail Majerus, hvor vi kommer tæt på glaskunsten og det specialiserede kunsthåndværk bag periodens arkitektur.
Fredag d. 4. juni – dag 4 – Marolles og Saint-Gilles – boligbyggeri og byliv
I dag oplever vi Bruxelles fra en anden side, når vi bevæger os gennem det levende Marolles-kvarter med små butikker, værksteder og antikvitetshandlere. Undervejs ser vi eksempler på både Victor Hortas arkitektur og byens tidlige sociale boligbyggeri i Cité Hellemans. Efter fælles frokost fortsætter vi til Saint-Gilles, hvor Rue Vanderschrick byder på en hel række Art Nouveau-huse af Ernest Blérot. Dagen rundes af med L’Aegidium og – hvis mulighederne tillader det – Maison Winssinger.
Lørdag d. 5. juni – dag 5 – Havebyer, Waterloo og Villa Empain
I dag tager vi bussen ud af centrum og oplever nye sider af Bruxelles og omegn. Først besøger vi havebyerne Le Logis og Floréal, hvor arkitektur, haver og grønne fællesrum danner en samlet vision for mellemkrigstidens boligliv. Herefter går turen til Waterloo, hvor vi står midt i landskabet, der den 18. juni 1815 dannede scene for Napoleons endelige nederlag og et afgørende vendepunkt i Europas historie. Tilbage i Bruxelles afslutter vi dagen i Villa Empain, et raffineret Art Deco-hovedværk fra 1930’erne.
Søndag d. 6. juni – dag 6 – Art Deco, modernisme og industrikultur i Forest og Uccle
På rejsens sidste hele dag udforsker vi Bruxelles’ sydlige kvarterer med besøg i det private Art Deco-hus Maison Marit. Herefter fortsætter vi til Musée & Jardins Van Buuren, hvor arkitektur, originale interiører, kunst og havekunst tilsammen giver et sjældent indblik i Art Deco som både bolig og livsform. Eftermiddagen er fri til egne oplevelser – eventuelt med et besøg ved WIELS, hvor et monumentalt bryggeri fra 1930 har fået nyt liv som kunstcenter. Om aftenen er der mulighed for at samles til en sidste middag i Bruxelles.
Mandag d. 7. juni – dag 7 Bruxelles på egen hånd og hjemrejse
Mandag formiddag er til fri disposition. Det giver mulighed for at vende tilbage til et yndlingssted, gå på café, besøge en butik– eller blot nyde de sidste timer i byen. Herefter går turen til Bruxelles lufthavn og hjemrejsen til Danmark.
Vi søger nyt medlem til bestyrelsen
BESTYRELSESMEDLEM TIL BY OG LAND DANMARK
Vil du være med til at styrke By og Land Danmarks arbejde for bygnings- og landskabskulturen?
By og Land Danmark er landsforeningen for bygnings- og landskabskultur. Vi arbejder for at bevare, udvikle og formidle vores arkitektoniske og kulturhistoriske bygninger, kulturmiljøer og landskaber, som er en vigtig del af vores fælles historie og identitet – i byerne, i landsbyerne og i landskabet.
Vi søger nu et nyt medlem til vores bestyrelse, der sammen med den øvrige bestyrelse vil være med til at sætte retning og skabe rammerne for foreningens arbejde.
Konkret søger bestyrelsen kandidater til én suppleantpost. Vores suppleanter er en aktiv, arbejdende del af bestyrelsen.
Vi indbyder bredt og opfordrer alle med interesse for foreningens formål til at stille op. Vi vil dog særligt gerne høre fra dig, der:
-
- har erfaring med strategisk kommunikation og kan bidrage til at styrke vores synlighed og gennemslagskraft, og
- har tilknytning til Sjælland. Som landsforening ønsker vi en bestyrelse, der er bredt sammensat og har geografisk forankring i hele landet, og vi vil derfor denne gang særligt gerne høre fra kandidater fra Sjælland. Det er dog ikke en forudsætning for at stille op.
Bestyrelsen mødes ca. seks gange om året – halvdelen af møderne foregår online via Teams og halvdelen fysisk rundt i landet.
Arbejdet i bestyrelsen er ulønnet.
Bestyrelsesmedlemmer vælges af foreningens medlemmer på generalforsamlingen, der finder sted den 14. november 2026 i Vejle.
Inden da, og gerne senest mandag den 19. oktober, hører vi meget gerne fra dig. Bestyrelsen opfordrer kandidater, der ønsker at stille op, til at udarbejde en kort skriftlig motivation, som kan lægges på hjemmesiden to uger før generalforsamlingen.
Vil du være med?
Kontakt formand Iben Bækkelund Jagd, iben.jagd@byogland.dk eller sekretariatschef Stefanie Høy Brink, shb@byogland.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Når kulturarven samler mennesker: Samlingskraft har givet lokale fællesskaber et skub
Fra Samlingskraft-arrangementet ”Bondebyggeri med lokale materialer – workshops med tømmer, ubrænte lersten og kalkning” arrangeret i samarbejde mellem Træfagsmestre for Kvalitet og Bæredygtighed og Højskolen på Handar ved Grenaa. Foto: Claus Bjørn Larsen.
199 lokale arrangementer har siden 2023 samlet mennesker om bygninger, landskaber og steder, de holder af. En afsluttende evaluering af puljen Samlingskraft peger på, at puljen har styrket lokale fællesskaber, skabt nye samarbejder og har øget engagementet i den lokale bygningskultur.
Hvad sker der, når mennesker mødes om et sted, de holder af?
Stedet kunne være en konkret bygning, et særligt kulturlandskab, en havn, et forsømt forsamlingshus eller et sted, der fortæller en vigtig historie om det lokalsamfund, det er en del af. Samlingskraft har siden 2023 givet lokale foreninger mulighed for at søge op til 25.000 kroner til at skabe arrangementer med afsæt i den lokale bygnings- og landskabskultur. Arrangementerne skulle være lokalt forankrede og gennemføres i samarbejde med mindst én anden forening, ligesom de skulle være gratis og åbne for alle.
Det har skabt rammer for, at lokale kræfter kunne undersøge, formidle og diskutere deres sted – og invitere nye mennesker ind i arbejdet med den bygnings- og landskabskultur, de er en del af.
Kulturarven bliver en anledning til at mødes
85 procent af bevillingsmodtagerne oplever, at deres arrangement har bidraget til at skabe lokal stolthed omkring et sted, mens 74 procent oplever, at arrangementet har styrket eksisterende fællesskaber omkring stedet.
Men arrangementerne har også givet deltagerne noget med hjem. 99 procent af arrangementerne har ifølge evalueringen givet deltagerne ny viden eller nye oplevelser, mens 82 procent har givet deltagerne ny viden om bæredygtigheden i at bruge eksisterende byggeri.
For mange har arrangementerne samtidig været en anledning til at møde nye mennesker og samarbejde med foreninger og aktører, de ikke tidligere har arbejdet sammen med. 26 procent havde ikke tidligere samarbejdet med andre foreninger om aktiviteter eller arrangementer, mens 49 procent havde samarbejdet med andre foreninger, men ikke de samme som til deres Samlingskraft-arrangement.
Samarbejdet har også gjort det muligt at nå nye typer af deltagere end dem, foreningerne normalt er i kontakt med.
Lysten er derude
Evalueringen viser samtidig, at der er stor lyst blandt de frivillige til at fortsætte.
97 procent af bevillingsmodtagerne har fået mere lyst til at afholde et lignende arrangement i fremtiden. Og når først samarbejderne er etableret, fortsætter de ofte: 85 procent har allerede afholdt eller planlægger nye fælles aktiviteter med deres samarbejdspartnere.
Samlingskraft har også i nogle tilfælde været med til at få nye mennesker ind i foreningerne. Blandt de foreninger, der fik nye medlemmer som følge af deres arrangement, var det gennemsnitlige antal 15 nye medlemmer. Medlemsrekruttering var dog ikke et mål for alle bevillingsmodtagere.
Det peger på, at lysten og engagementet eksisterer mange steder. Samlingskraft har givet lokale kræfter en anledning til at mødes, invitere andre ind og få nye samarbejder i gang.
Et vigtigt greb i Samlingskraft var kravet om, at arrangementerne skulle gennemføres i samarbejde med en eller flere andre foreninger. Evalueringen viser, at kravet har været med til at skabe nye relationer og netværk og løfte kvaliteten og rækkevidden af arrangementerne.
”Det er tydeligt, at der rundt om i landet er mennesker, som brænder for de steder og den bygningskultur, de er en del af. Samlingskraft har givet dem en anledning til at invitere flere med og skabe nye samarbejder og fællesskaber. Det understreger, at kulturarv ikke kun handler om fortiden. Bygninger, landskaber og kulturmiljøer er også rammer om vores liv i dag – og noget, vi kan samles om og tage ansvar for sammen.”, siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.
Lokale kræfter kan sætte noget større i gang
Samlingskraft har støttet meget forskellige arrangementer. Nogle har taget udgangspunkt i en enkelt bygning, andre i et menneskeskabt landskab, et håndværk eller en lokal historie.
I Ringkøbing inviterede Ringkøbing Bevaringsforening eksempelvis til Fiskerskure, smakker og røget helt på Ringkøbing Havn sammen med Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv, Indianerlejren og Ringkøbing Smakkelaug. Arrangementet kombinerede oplæg, musik, boder og smagsprøver og samlede forskellige lokale kræfter om fortællingen om havnen og fiskeriet.
Andre steder har foreninger arbejdet sammen med grundejerforeninger, lokalråd, museumsforeninger og andre lokale aktører. 68 procent vurderer, at samarbejdet i høj eller meget høj grad kan fortsætte i fremtidige projekter og arrangementer.
”I Realdania ved vi, at både relationer og steder har stor betydning for menneskers livskvalitet. Derfor har det også været en fornøjelse at se, hvor mange nye relationer og samarbejder, der er opstået i forbindelse med afholdelse af Samlingskrafts-arrangementerne på steder, som har en helt særlig betydning lokalt”, udtaler Vera Noldus, projektchef i Realdania.
Erfaringerne skal leve videre
Selvom Samlingskraft nu er afsluttet, skal erfaringerne fra de 199 arrangementer leve videre. Derfor er der på baggrund af erfaringerne fra projektet udarbejdet en guide med konkrete råd og inspiration til, hvordan lokale foreninger kan skabe vellykkede arrangementer omkring bygnings- og landskabskulturen. Guiden samler erfaringer fra projektet og giver andre lokale kræfter konkrete værktøjer til at planlægge, skabe og gennemføre arrangementer og lade sig inspirere af det, der har fungeret godt.
På den måde bliver erfaringerne fra Samlingskraft gjort tilgængelige for andre.
I de kommende uger sætter By og Land Danmark fokus på nogle af de effekter, Samlingskraft har haft – og på de mennesker, steder og samarbejder, der har fået noget til at ske. Følg med på By og Land Danmarks sociale medier og i By og Land Danmarks nyhedsbrev.
Fakta om Samlingskraft
Samlingskraft – Sammen om steder, vi holder af var en landsdækkende pulje administreret af By og Land Danmark og finansieret af den filantropiske forening Realdania i perioden 2023-2025. Puljen har støttet 199 lokale arrangementer med op til 25.000 kroner hver. Arrangementerne skulle være lokalt forankrede og gennemføres i samarbejde med mindst én anden forening og samtidig være gratis og åbne for alle.
Evalueringen er gennemført af Ingerfair, der er specialiseret i analyser af frivillighed og civilsamfund. Den bygger på 101 spørgeskemabesvarelser, 12 interviews og fire dybdegående casestudier.
Netværks- og medlemsmøde i Horsens
NETVÆRKS- OG MEDLEMSMØDE I HORSENS – LØRDAG D. 19. SEPTEMBER 2026
Sæt kulturarven på dagsordenen!
Hvordan skaber vi synlighed, bygger lokale alliancer og får flere til at engagere sig i bygnings- og landskabskulturen?
Netværks- og medlemsmøde i Horsens
By og Land Danmark og Foreningen Bedre Bymiljø i Horsens inviterer alle medlemmer til netværksmøde på Industrimuseet Gasvej 19, Horsens lørdag d. 19.9.
Her skal vi høre om hvordan du som medlem og aktiv kan bidrage til at sætte bygningsbevaring og kulturarv på dagsordenen i din by eller dit lokalområde. Vi skal høre om og inspirere hinanden til hvordan vi kan skabe synlighed om vores sag, hvordan vi kan samarbejde med andre aktive borgere og foreninger og hvordan får skabt debat, der kan påvirke beslutningstagerne. Hvordan får vi flere medlemmer og hvordan kan vi gøre medlemmer aktive?
Velkommen til et par gode timer.
Mødet holdes i Industrimuseet, Gasvej 19 i Horsens.
Program
Netværksmøde – Sæt kulturarven på dagsordenen!
12.30-13.00: Sandwich og netværk
13.00-13.30: Velkomst ved Tommy Glindvad medlem af bestyrelsen for By og Land Danmark og formand for Foreningen Bedre Bymiljø i Horsens Martin Esbensen.
13.30-14.00: Torben Lindegård fra foreningen Straatag giver et oplæg omkring hvordan han har været med til at sætte sager på dagsordenen og skabe debat og opmærksomhed.
14.00-14.30: Diskussion og erfaringer. Hvordan skaber man den gode relation til kommunerne? Hvad kan vi gøre, når det ikke lykkedes? Og hvad fungerer godt lokalt?
14.30 -15.00: Pause og kage
15:00 -15.45: Det lokale netværk – hvordan bruger vi hinanden fremover?
15:45 -16.00: Opsamling og afrunding
Pris: 110 kr. pr. deltager, som dækker lokaleleje og forplejning. Betales ved tilmelding.
Alle medlemmer, både personlige og foreningsmedlemmer er velkomne. Man må gerne deltage flere fra samme lokale forening/afdeling.
Praktiske oplysninger:
Tid: lørdag d. 19. september 2026 kl. 12.30-16.00
Hvor: Industrimuseet, Gasværk 19, Horsens
Deltagerbetaling: 110,00 kr.
Betalingen er bindende.
TILMELDINGSFRIST ER D. 10. SEPTEMBER 2026.
TILMELDING TIL NETVÆRKSMØDE I HORSENS
Seminar om visioner for fremtidens byggelov
INVITATION TIL SEMINAR OM VISIONER FOR FREMTIDENS BYGGELOV.
FREDAG D. 28. AUGUST 2026 KL. 10-16 PÅ NATIONALMUSEET
Byggelovgivningen har gennem århundreder været båret af skiftende tiders visioner, dvs. forestillinger om det bedste samfund, de bedste levevilkår og det bedste arkitektoniske værdisæt. Byggelovgivningen er til enhver tid bestemt af tekniske, æstetiske, ideologiske og ikke mindst politiske overvejelser og prioriteringer og er dermed udtryk for den pågældende periodes syn på det gode byggeri. I 1700-tallet var brandtekniske forhold altafgørende, i mellemkrigstiden var det i stedet sunde boliger for den brede befolkning, og i dag står bæredygtighed øverst på dagsordenen.
Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet har i årene 2022-2025 gennemført det arkitektur- og kulturhistoriske forskningsprojektet Visioner om bygninger. Dansk byggeri og byggelovgivning gennem 500 år. Projektet bliver afsluttet med bogværket MED LOV SKAL LAND BYGGES. Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015, der samme dag udgives af Forlaget Rhodos i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet.
Forskningsprojektet belyser primært den historiske udvikling, men byggeloven og bygningsreglementet er yderst aktuelle emner, der i dag giver anledning til en livlig og vigtig debat om byggeriets fremtid. Vi har derfor inviteret en række af byggeriets aktører til at give deres bud på – deres vision om – hvordan byggelovgivningen i fremtiden kan bidrage aktivt til at udvikle dansk byggeri og arkitektur.
Tilmelding senest mandag 10. august til Louisa Mathiasen Louisa.Mathiasen@natmus.dk
Seminaret har plads til et begrænset antal deltagere. Deltagelse, frokost og kaffe er gratis. Giv besked, hvis du bliver forhindret i at deltage, så en anden kan få din plads.
Seminaret afholdes i Biografen på Nationalmuseet, Ny Vestergade 12, 1220 København K.
PROGRAM
10.00 Velkommen og introduktion til dagens program
Vibeke Andersson Møller, seniorforsker og projektleder for Visioner om bygninger, Nationalmuseet
10.20 Energiforbrug – Byggelovens blinde vinkel
Jannie Rosenberg Bendsen, adjunkt, Arkitektskolen Aarhus
10.40 Visioner for fremtidens byggelov og bygningsreglement
Social- og Boligstyrelsen
11.20 Visioner for fremtidens byggelov og bygningsreglement set fra ingeniørernes perspektiv
Laura Klitgaard, civilingeniør og formand, IDA
12.00 Frokost
13.00 Byggeri er balancekunst for bygherrer – mellem visioner, regler og realiteter
Graves Simonsen, arkitekt, strategisk rådgiver, tidligere bæredygtighedschef, Bygherreforeningen
13.40 Kaffe
14.10 Et bygningsreglement med fokus på livskvalitet og ikke kun sikkerhed og effektivitet
Lars Autrup, arkitekt og direktør, Akademisk Arkitektforening
14.50 Visioner for fremtidens byggelov og bygningsreglement set fra arkitektvirksomhedernes perspektiv
Vibeke Grupe, chefarkitekt, Danske Arkitektvirksomheder
15.30 Afrunding og tak for i dag
Vibeke Andersson Møller
Moderator: Mogens A. Morgen
Projektgruppen bag Visioner om bygninger:
Adjunkt Jannie Rosenberg Bendsen og professor Mogens A. Morgen, Arkitektskolen Aarhus.
Seniorforsker Ulla Kjær og seniorforsker Vibeke Andersson Møller, Nationalmuseet.
Seminaret er støttet af Villum Fonden.
Forskningsprojektet er støttet af Villum Fonden, den filantropiske forening Realdania, Statens Kunstfond, Dreyers Fond og Bergiafonden.
Åbent brev til de nye kulturordfører
ÅBENT BREV TIL DANMARKS NYE KULTURORDFØRER
Kære Kulturordfører.
Tillykke med din rolle som kulturordfører. Du er med til at sætte retningen for, hvordan vi som samfund forvalter vores fælles kulturarv – og dermed også, hvordan Danmark ser ud og opleves i fremtiden.
Et hus, der har stået i over 100 år, kan forsvinde på en dag.
En historisk have kan langsomt gro til og miste sin betydning.
Et bymiljø kan ændre karakter, lidt efter lidt – uden at nogen rigtig beslutter det.
Den slags sker hver uge rundt om i landets kommuner.
Ikke fordi nogen ønsker at miste værdier — men fordi beslutninger ofte træffes uden et fuldt overblik over, hvad der er værd at bevare.
Det er her, de nationale rammer gør en forskel.
Danmark rummer en stor gave: vores bygnings- og landskabskultur.
Det gælder de fredede bygninger, de bevaringsværdige huse og de historiske bymiljøer – men også den grønne kulturarv i form af parker, haver og landskaber, der er skabt af mennesker til mennesker. Tilsammen skaber de rammer om hverdagsliv, fællesskaber og lokal identitet i hele landet.
Det er ikke kun historie – det er en aktiv ressource.
Tre områder, hvor national handling gør en forskel
- Bedre overblik og registrering
Et solidt og opdateret overblik over fredede og bevaringsværdige bygninger er afgørende — både for kommuner, ejere og staten. Uden viden bliver beslutninger tilfældige, og værdier går tabt. - Klare rammer og langsigtet retning
Kommunerne løfter den daglige opgave, men har brug for tydelige nationale rammer og signaler. Kulturarven bør tænkes ind som en aktiv del af både planlægning, klimaindsats og udvikling. - Sammenhæng mellem kultur, klima og boligpolitik
Bygningskultur ligger i krydsfeltet mellem flere politikområder. Når indsatser tænkes sammen, kan de skabe større effekt — både kulturelt, økonomisk og klimamæssigt.
To konkrete forslag
En fælles national database
Vi opfordrer til, at der etableres og sikres en samlet, landsdækkende database over fredede og bevaringsværdige bygninger.
Et fælles overblik vil styrke beslutningsgrundlaget for både stat og kommuner — og give borgere klarhed.
Krav om stillingtagen før nedrivning
Vi opfordrer til, at der indføres et krav om, at kommuner aktivt skal tage stilling, før en bevaringsværdig bygning kan nedrives.
Det vil sikre, at værdifulde bygninger ikke forsvinder uden en bevidst og oplyst beslutning.
Vi bidrager gerne med viden og perspektiver
By og Land Danmark er landsforeningen for bygnings- og landskabskultur med lokale foreninger og medlemmer over hele landet. Vi arbejder for at styrke forståelsen af kulturarvens betydning og potentiale.
Vi bidrager gerne med:
- Faglige input og baggrundsviden til politiske drøftelser
- Konkrete erfaringer fra hele landet gennem vores lokale foreninger
- Perspektiver på samspillet mellem kulturarv, udvikling og klima
En fælles opgave
Bygningskulturen er en del af vores fælles kulturarv — men også en del af vores fælles fremtid. De beslutninger, der træffes i dag, er afgørende for, hvad der står tilbage om 20, 50 og 100 år.
Vi håber, at du vil være med til at sikre, at bygningskulturen fortsat er en styrke for Danmark.
Vi stiller meget gerne op på Christiansborg til et møde og uddyber vores forslag og erfaringer.
Med venlig hilsen
Iben Bækkelund Jagd
Formand for By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Du kan også læse brevet som pdf her.
Netværks- og medlemsmøde i Roskilde
NETVÆRKS- OG MEDLEMSMØDE I ROSKILDE – LØRDAG D. 7. NOVEMBER 2026
Den lokale arbejde og den gode lokalplan!
Hvordan kan vi påvirke lokalplansarbejdet, så vores bygningskultur er sikret bedst muligt, og hvordan og hvornår skal vi reagere, når der sker afvigelser.
By og Land Danmark og By og Land Roskilde inviterer alle medlemmer til netværksmøde i Roskilde, hvor vi sætter fokus på lokalplansarbejdet, både hvordan vi kan indgå præventivt og hvordan vi bedst kan sikre vores bygningskultur lokalt og reagerer, når det skrider.
Vi har inviteret Sune Porse Carlsen, fra Carlsen Planer, til at klæde os godt på og deltage i debatten. Sune er arkitekt og tidl. planlægger, og arbejder i dag selvstændig bl.a. med rådgivning inden for lokalplanlægning.
I løbet af eftermiddagen skal vi både høre Sunes råd og anbefalinger, drøfte nogle konkrete lokale problemstillinger fra medlemmer og dele vores erfaringer.
Vi håber at mødet også skal skabe netværk på tværs af medlemsforeninger og -afdelinger, så det fremadrettet bliver nemmere at række ud og dele erfaringer.
Velkommen til et par gode timer.
Mødet holdes i Byens Hus, Stændertorvet 1 i Roskilde, i lokale ”Under gulvtæppet”
Program
Netværksmøde – Det lokale arbejde og den lokale planlægning
13.00-13.15: Velkomst formand for By og Land Danmark Iben Bækkelund Jagd og Formand for By og Land Roskilde Lasse Carlberg.
13.15-14.00: Sune Porse Carlsen fortæller om lokalplansarbejdet, hvilke rammer der er i lovgivningen og hvordan bestemmelserne administreres. Vi skal ind på, hvad du kan gøre som lokalt medlem og hvad skal du holde øje med. Hvilken ramme er planloven og hvor kan vi gøre indsigelser, når vores bygningskultur er truet og hvordan arbejder vi bedst sammen med kommunerne. Læs mere om Sune Porse Carlsen her.
14.00 -14.30: Lokale perspektiver – hvordan arbejdes der rundt omkring?
Vi skal høre oplæg med konkrete erfaringer har nogle af de Sjællandske medlemmer. Hvordan arbejder de? Hvad lykkedes de med og hvad udfordrer?
14.30-15.00: Pause og kage
15.00-15.45: Diskussion og erfaringer. Hvordan skaber man den gode relation til kommunerne? Hvad kan vi gøre, når det ikke lykkedes? Og hvad fungerer godt lokalt?
15.45 -16.00: Det lokale netværk – hvordan bruger vi hinanden fremover?
Pris: 110 kr. pr. deltager, som dækker lokaleleje og forplejning. Betales ved tilmelding.
Alle medlemmer, både personlige og foreningsmedlemmer er velkomne. Man må gerne deltage flere fra samme lokale forening/afdeling.
Praktiske oplysninger:
Tid: lørdag d. 7. november l 2026 kl. 13-16
Hvor: Byens Hus, Stændertorvet 1, Roskilde
Deltagerbetaling: 110,00 kr.
Betalingen er bindende.
Byens Hus ligger smukt på Stændertorvet, centralt i Roskilde.
Kommer du i bil anbefaler vi at du parkerer f.eks. ved Vikingskibsmuseet og går de godt 1300 m., eller vælger parkering ved biblioteket, godt 600 m. fra Stændertorvet.
Kommer du med tog, så er der godt 1000 m.
Dørene åbnes 12.45
TILMELDING TIL NETVÆRKSMØDE I ROSKILDE
Valgserie: Hvordan har ministrene med indflydelse på byggesektoren håndteret deres embede?
Formand Iben Bækkelund Jagd bedømmer kulturministerens indsats i Byrummonitor d. 13. marts 2026
Branchen bedømmer kulturministerens indsats: »Desværre har bygningskulturen levet en lidt utryg tilværelse under ham«
Hvordan har ministrene med indflydelse på byggesektoren håndteret deres embede? Det spørger Byrummonitor aktørerne om. Formand for By og Land Danmark Iben Bækkelund Jagd vurderer her kulturminister Jakob Engel-Schmidt
Desværre har bygningskulturen levet en lidt utryg tilværelse under ham siger Iben Bækkelund Jagd om Jakob Engel-Schmidt.
Hun nævner udpegning af nationale kulturmiljøer, nedprioriteringen af den centrale registrering af vores fredede og bevaringsværdige bygninger FBB og endelig arbejdet med en forenkling af bygningsfredningsloven som de tre vigtigste indsatsområder for ministeren.
Intentionerne for kulturmiljøerne var og er fine, men det er, som om det aldrig blev mere end en ambition. Dels blev der kun udpeget 15 kulturmiljøer, førend indsatsen blev parkeret, og ud over en ordrig opfordring til landets kommuner skete der ikke mere.
Iben Bækkelund Jagd mener også, at sagen om databasen FBB (Fredede og bevaringsværdige bygninger) var udtryk for en nedprioritering af bygningskulturen. I forbindelse med at databasen skulle opdateres, blev registret over de bevaringsværdige bygninger taget ud af FBB og overgivet til kommunerne, som fremover står alene med at sikre en samlet database.
Selvom det er kommunerne, der har ansvaret for at registrere og sikre de bevaringsværdige bygninger, så er det en markant svækkelse af området, at kulturministeren så tydeligt fralægger sig et ansvar for vores samlede kulturarv på dette område siger hun.
Udlægning og frisættelse har præget bygningskulturens vilkår, og mest tydeligt har arbejdet med forenkling af bygningsfredningsloven været. Anbefalinger fra ekspertgruppen om kategoriseringer og tillidsbaseret bevaring kan få enormt store konsekvenser mener Iben Bækkelund Jagd.
Hun efterspørger ministre, der gerne vil værne om bygningskulturarven og sikre, at vores efterkommere også kan være omgivet af historiske bygninger.
Det kræver, at man også sætter klare rammer, styrer centralt og griber præventivt ind. Det har vi savnet hos Jakob Engel-Schmidt.
Udover Iben Bækkelund Jagd, udtaler følgende sig:
Jesper Pagh, stadsarkitekt i Rødovre
Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen
Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen
Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Danske Ark
Du kan læse hele artiklen her (kræver abonnement)
Har du ikke abonnement – se hvordan du kan få det som medlem af By og Land Danmark
Kronik: Vi er ved at sætte Danmarks fine bygningskulturarv over styr
Kronikken blev bragt i Berlingske d. 25. februar 2026.
Vi freder ikke bygninger for vores egen skyld – men for vores børnebørns børnebørn. Vi opfordrer derfor kulturminister Jakob Engel-Schmidt til at skrotte ny rapports anbefalinger om svækkelse af vores kulturarvsbeskyttelse.
En del af svaret ligger lige for: vores bygningskulturarv. De historiske bygninger, der fortæller, hvordan tidligere generationer har levet, arbejdet og formet det samfund, som vi står på skuldrene af.
Derfor er det dybt bekymrende, at en ny rapport fra Kulturministeriets nedsatte arbejdsgruppe om bygningsfredning indeholder en række anbefalinger, der vil medføre en stærkt forringet beskyttelse af vores historiske bygninger.
Bygningskulturen i Danmark er allerede under pres. Over hele landet rives historiske bygninger ned til fordel for nybyggeri.
Kommunernes beskyttelse af bevaringsværdige bygninger i kommuneplansystemet har vist sig utilstrækkelig.
Selv den 1,4 promille (!) af Danmarks bygninger, der er fredede efter bygningsfredningsloven, lever livet farligt.
Kulturministeriets seneste gennemgang af landets fredede bygninger viste, at flere af dem var så ombygget – især indvendigt – at de havde mistet deres fredningsværdier, og mange var i kritisk tilstand, hvilket førte til adskillige affredninger.
Står ikke på de historiske bygningers side
Samtidig oplever vi en voksende modbevægelse.
Lokalt protesterer borgere, når historiske bygninger står til nedrivning.
De 3.000 høringssvar, der er kommet i forbindelse med nedrivningsplanerne for Palads-bygningen i København, er blot det seneste eksempel på, at mange forstår, hvad vi mister, når kulturarv forsvinder.
At tillid alene ikke beskytter vores fredede bygninger, viser sagen om Hotel Plesner i Skagen.
Ejeren gennemførte en omfattende modernisering af det fredede hotel uden den lovpligtige godkendelse.
Sagen illustrerer, at fredning uden effektivt tilsyn og håndhævelse kan udhules, og at uoprettelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier kan gå tabt.
I Odense Kommune blev fredningen af det middelalderlige murværk i Overgade 37 ophævet – idet flere skifter af det middelalderlige murværk var blevet fjernet, og derfor kunne fredningen ikke opretholdes. Netop derfor er forebyggende kontrol og fagligt tilsyn afgørende.
Desværre har Kulturministeriet tilsyneladende valgt ikke stille sig på de historiske bygningers side i denne kulturkamp om bevaring af vores bygningskulturarv.
Kulturministeriet nedsatte i oktober 2024 en ekspertgruppe med det formål at »lette« administrationen af bygningsfredningsloven og gøre det »mere fleksibelt« at være ejer af en fredet bygning.
Hverken By og Land Danmark, videns- og forskningsinstitutionerne, museumsverdenen eller Arkitektforeningen blev inviteret til at deltage i gruppens arbejde.
Resultatet foreligger nu.
For vores børnebørns børnebørn
Rapporten anbefaler ændringer, som i realiteten yderligere vil udhule den i forvejen utilstrækkelige myndighedsbeskyttelse af vores bygningskulturelle arv.
Det foreslås blandt andet, at en lang række ændringer af fredede bygninger, der i dag vil kræve godkendelse og dialog med fredningsmyndighederne og den ekspertise, de kan rådgive med, fremover kan gennemføres enten helt uden myndighedskontakt eller blot ved en orientering.
Især beskyttelsen af de indre dele står til at blive nedprioriteret, selvom det ofte er her, vi kan aflæse de måder, vores forfædre har levet og arbejdet på.
Rapporten lægger op til at halvere antallet af bygninger, der både er fredet i det ydre og det indre.
I dag er 91 procent af de fredede bygninger beskyttet både ind- og udvendigt.
Fremover foreslås det reduceret til 48 procent. Det svarer i praksis til en omfattende delvis affredning.
Bygningskulturarv adskiller sig fra mange andre områder ved, at skader er irreversible.
Når en historisk planløsning, et rokokostukloft eller en baroktrappe først er fjernet, kan det ikke genskabes.
Man kan genopføre en bygning – men man kan ikke genoprette dens kulturhistoriske autenticitet.
Vi freder ikke for os selv, men for vores børnebørns børnebørn.
Ejernes økonomi kan blive påvirket
Der er grund til at frygte, at rapportens forslag om at opdele de fredede bygninger i en hel række forskellige fredningsklasser – i modsætning til den ene kategori, der findes i dag – vil skabe et kaos.
Først og fremmest for ejerne af de fredede bygninger.
De nye, mere komplicerede regler kombineret med forslaget om, at mange bygningsændringer fremover kun skal anmeldes, ikke godkendes, vil skabe en usikker situation for ejerne.
Det vil for eksempel kunne gøre det sværere at sælge en fredet ejendom, når sælger ikke – som i dag – kan dokumentere, at ændringer er udført korrekt og lovligt.
Også ejernes økonomi kan blive påvirket.
Hvis store dele af de indre fredningsværdier reelt ophæves, er det svært at forestille sig, at staten på sigt vil opretholde de særlig favorable beskatningsregler for fredede ejendomme.
Usikkerhed om økonomien vil gøre det vanskeligt for ejerne at investere i vedligeholdelse.
På ingen andre vigtige samfundsområder accepterer vi, at regulering og fagligt tilsyn erstattes af tillid alene.
Vi har regler for miljø, arbejdsmiljø, sundhed og skat – netop områder, hvor værdierne er fælles, sårbare og vanskelige at genskabe, hvis de først går tabt.
Det samme gælder vores bygningskulturarv.
De fleste ejere af fredede bygninger ønsker oprigtigt at passe godt på deres ejendomme.
Men erfaringen viser også, at mange mangler den nødvendige viden, og at mange håndværkere ikke har tilstrækkelig indsigt i historiske konstruktioner og materialer.
Derfor er rådgivning, dialog og faglig støtte ikke et problem – men en forudsætning for god bevaring.
Bevaring handler ikke om tillid alene, men om viden og faglig støtte.
Hvad vi kommer af
Når rapporten fremstiller regulering og myndighedsdialog som modsætninger til tillid, opstiller den et falsk dilemma.
I et velfungerende samfund eksisterer tillid og kontrol side om side – netop for at sikre kvalitet og ansvarlighed.
I denne tid, hvor trusler fra forskellige dele af verden har rystet vores forståelse af, hvilken type verdensorden vi lever i, er spørgsmål om vores nationale sammenhængskraft og psykiske og kulturelle beredskab blevet rejst med stigende styrke.
Vores bygningskulturarv – den meget synlige og håndgribelige del af vores fælles historie, som vi kan glæde os over, når vi går rundt i vores byer, eller kan opleve som fortællinger om vores landboliv udenfor byerne – er et af de vigtigste elementer i at fastholde et nationalt fællesskab om vores fælles danske historie.
Fortællingen om, hvem vi er, og hvad vi kommer af.
Vi opfordrer derfor kulturminister Jakob Engel-Schmidt til at skrotte rapportens anbefalinger om svækkelse af vores kulturarvsbeskyttelse.
I stedet bør han løse udfordringer med lange sagsbehandlingstider hos myndighederne ved at rulle nogle af de mange personalereduktioner tilbage og ansætte flere personer til at supplere Slots- og Kulturstyrelsens dygtige medarbejdere til at bistå ejerne af de fredede bygninger med at passe godt på deres bygninger – og vores alles kulturarv.
Kun således kan myndighederne leve op til den pligt til at vejlede, der fremgår af Bygningsfredningsloven.
Det altoverskyggende spørgsmål er, hvordan vi sikrer, at Danmarks bygningskulturarv også findes for kommende generationer.
Nyheder med referat fra medlemsmøde den 26. januar 2026
Nyheder med referat fra medlemsmøde den 26. januar 2026
Den 26. januar 2026 mødtes By og Land Odder Afdeling til et hyggeligt medlemsmøde.
Her får du referatet fra vores møde.
I referatet kan du bl.a. læse om Alrøvej 324. Vi opfordrer til, at du – hvis du ønsker det – afgiver høringssvar til sagen inden fristen den 5. marts 2026.
Vi hører meget gerne fra dig med ønsker til kommende medlemsarrangementer, og vi ser frem til at hilse på dig, når vi mødes næste gang.
Husk X i kalenderen – Starttidspunkt og sted kommer senere
- 12. maj 2026
- 24. august 2026 og
- 17. november