FOROFFENTLIG HØRING FOR BOLIGPROJEKT VED DET TIDLIGERE LÆGEHUS PÅ TORVALD KØHLSVEJ 29, 8300 ODDER
I sit høringssvar til Odder Kommune den 23. dec. 2022 vedr. boligprojekt på Torvald Køhlsvej 29 vurderer By og Land Odder, at det skitserede projekt er for højt og bastant i forhold til den nærliggende bebyggelse. Den formgivning der er forslået giver en ‘bagsideeffekt’ mod naboen på Torvald Køhlsvej 31. I stedet opfordrer By og Land Odder til, at der planlægges for en parkbebyggelse.
By og Land Odder skriver bl.a. i sit høringssvar: ‘Vi ser gerne, at et nyt byggeri på dette sted i højere grad respekterer skalaen og karakteren i den omgivende bebyggelse.’
Du kan læse hele By og Land Odders høringssvar til kommunen her.
FREDERIK DEN FJERDES RYTTERSKOLER
Bogen omtales således hos Syddansk Universitetsforlag:
I 1721 besluttede kong Frederik IV, at der skulle opføres 240 skoler for børnene rundt om på krongodset. I virkeligheden blev det dog til 242. Krongodset var dengang opdelt i 12 rytterdistrikter, og det er grunden til, at de senere blev kaldt rytterskoler, hvad der har ført til mange misforståelser. Der blev ikke sparet på bygningerne: De blev opført i grundmur og fik tegltag, ja tilmed en indskrifttavle af sandsten over indgangsdøren. De mange skolehuse blev opført efter samme tegning og er blevet kaldt Danmarks første typehusbyggeri. Byggeriet stod på fra 1721 til 1727, tre år før kongens død.
I mange år tjente de deres formål som skoler for børn på landet – den længst fungerende til 1969. Den store befolkningstilvækst fra sidst i 1700-tallet medførte, at mange skoler blev udvidet med ekstra skolestuer og flere værelser til lærerboligen. Mange fik også stråtag, og det blev efterhånden svært at genkende Frederik IV’s oprindelige skoler. I årene omkring år 1900 blev mange revet ned og erstattet af nybygninger.
Om alt dette og meget mere kan man læse i denne bog, som følger hver enkelt skolebygnings skæbne til i dag.
Allan Tønnesen er historiker og har i et langt arbejdsliv beskæftiget sig med bygningsfredning og -bevaring. Han har skrevet bøger og artikler om historiske huse, men har også dyrket andre områder inden for historiefaget, først og fremmest heraldik og bomærker. Allan Tønnesen har siden 1982 selv ejet en rytterskole på Falster – heraf hans interesse for denne arkitektonisk og kulturhistorisk spændende gruppe bygninger.
Frederik den Fjerdes rytterskoler er udgivet af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Støtte fra flere fonde
Bogen Frederik den Fjerdes rytterskoler er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Bergiafonden, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Dansk Lokalhistorisk Fond, Drostfonden, Helle Lindes Kulturfond, Frederik og Emma Kraghs Mindelegat.
Vi siger mange tak for støtten, der har givet os mulighed for at gøre bogen til virkelighed.
Køb bogen og se andre gode bøger
Du kan finde bogen og mange andre hos Foreningen Stråtag, der har lavet en samling af relevante bøger. Find dem her.
KÆRE MEDLEM, TAK FOR 2022
2022 lakker mod enden, og vi vil fra By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs side gerne benytte anledningen til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og sige tusind tak for den indsats, som I alle har ydet, gennem det forgangne år.
Medlemmerne sikrer bygnings- og landskabskulturen
Som medlem er I med til at sikre, at bygnings- og landskabskulturen har en national stemme, ligesom I sikrer, at der i næsten enhver del af landet er foreninger, afdelinger og individer, der arbejder for at sikke bygningsarven gennem bl.a. oplysning, arrangementer og høringssvar. Det er gennem jeres indsatser, at lokalpolitikere og embedsfolk i kommunerne får nye perspektiver på lokalplaner, byggesager og kulturmiljøer – og der er flere gode eksempler på, at jeres indsats har gjort en forskel. I gennemfører også byvandringer, foredrag og udstillinger sørger for, at flere og flere møder deres lokale bygningskultur. Sammen gør vi en forskel.
Nye initiativer
Landsforeningen har i 2022 arbejdet med en strategi for de kommende år, hvor vi bl.a. kommer til at have fokus på arbejdet med fredninger af nyere tids bygningskultur i forlængelse af Det Særlige Bygningssyns nye fredningsstrategi. Vi kommer også til at have fokus på bæredygtig bevaring og solceller i det åbne landskab – og vi vil arbejde for at kulturmiljøer, som netop er blevet indskrevet i planloven, får bedre rammer. De gode erfaringer fra projektet ‘Betydningsfulde Haver’ skal også gerne udmønte sig i nye indsatser. Endelig har vi igangsat et stort projekt, støttet af Realdania: Samlingskraft, som vil give både økonomisk støtte og hjælp til at gennemføre lokale arrangementer, som forhåbentlig vil give endnu mere begejstring for og viden om bygningskulturen.
Følg med i bladet og på nettet
I vores nyhedsbreve, på de sociale medier – Facebook, Instagram og Linkedin – og i blandet By & Land, vil vi løbende fortælle om indsatserne, ligesom vi vil brede fortællingerne om den lokale indsats ud. Husk derfor også endelig at byde ind med både de gode og de svære erfaringer. Der er altid inspiration for andre i dem. Årsabonnementet for bladet vil fra 2023 være på 110 kr. for alle 4 numre. Reguleringen af prisen er den første siden 2015 og er en følge af de generelle prisstigninger i samfundet. I årets sidste nummer kan I bl.a. læse om Samlingskraft og forårsture til Umbrien.
Udvalg og sekretariat kan hjælpe
Sekretariatet består i dag af Nanna Uhrbrand, Ingeborg Callesen og Anders Bundgaard, som I som medlemmer altid er velkomne til at kontakte. Både med praktiske spørgsmål, forslag eller når der er brug for hjælp til f.eks. en lokalplanshøring. Landsforeningen støttes af dygtige og engagerede frivillige, både til det faglige arbejde i sekretariatet og gennem vores fire fagudvalg. I kan læse mere om udvalgenes indsats på vores hjemmeside.
2023 bliver et spændene år med vigtige aktiviteter for at sikre de bedste rammer for vores bygnings- og landskabskultur og vi glæder os til at tage fat på opgaverne sammen med jer. Forhåbentlig ses vi alle d. 22. april til årsmødet på Sostrup Slot i Djurs.
Rigtig glædelig jul og godt nytår
Iben Bækkelund Jagd
Formand, By og Land Danmark
DEN FYNSKE SULEGÅRD – OM EN FORSØMT BYGNINGSTYPE
Isometrisk gengivelse af en sulegård. Til forskel fra bindingsværk, hvor trykket fra tag og øvring hviler på stolper ydervæggene, er det stolper (kaldet suler, afledt af søjler) fra gulv til tagryg midt i bygningen, som bærer tagets vægt.
Den danske kulturarv i byer og landskaber er truet. Ikke kirkerne og som regel heller ikke slottene, herregårdene og byernes fornemste bygninger. Det går også fint med det kendte: Dybbøl Mølle, H. C. Andersens Hus i Odense og Nyhavn i København har det udmærket. Nej, det truede er de såkaldte ”almindelige” bygninger, som rummer historien om danskernes hjem og arbejde gennem århundrederne.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 137 – december 2022. Af Peter Dragsbo, forhenværende museumsdirektør og Torben Lindegaard Jensen, formand for Stråtagsforeningen.
Prioriteres der rigtigt?
Industribygninger i København fjernes for at give plads til ejerlejligheder. Smukke villaer i forstæderne erstattes af typehuse i Bauhaus-stil eller ombygges til ukendelighed. Tomme butikker og forfaldne baggårde breder sig på og bag provinsbyernes historiske strøg. I stationsbyerne breder tomme grunde sig, og flere og flere landsbyer ligner noget, der burde være løgn.
Der er dog trods alt meget, der bevares, fredes og restaureres til glæde for både historien, os andre – og ressourceregnskabet. Men er det nu altid det rigtige, der satses på? Vi har for eksempel over 250 fredede og bevarede militæranlæg, men kun fire fredede andelsmejerier (hvoraf ét, på Langeland, er ved at blive ruin). Og så må man jo spørge: Hvor er Danmarks bidrag til Verdenshistorien mest unikt: med krige eller med andelsbevægelse? Vi har også 5-10 bevarede krigsfartøjer fra nyere tid – mens den sidste Storebæltsfærge ligger med en usikker fremtid i Korsør. Det er egentlig lidt som med naturen: Det er især
diversiteten, der er truet.
Vi har omkring 400 fredede herregårde, som fortæller historien om de danske godsejere, som engang på godt og ondt var en betydende faktor i samfundet. Det er fint nok, ikke én af dem kan undværes. Men for hundrede år siden var 80 % af danskerne landboere og halvdelen af dem bønder. Hvad er der blevet af deres gårde? Tager vi de firelængede bindingsværksgårde, som for blot 70 år siden kunne tælles i titusinder, er der i dag næppe 100 tilbage, og tallet falder år for år. Ligesom med naturen: Vi har reddet havørne og orkidéer. Men vi har kun en brøkdel af de lærker, viber, agerhøns og harer, der var for 50 år siden.
De fynske sulegårde
En lille gruppe af bondegårde er så sjældne og interessante, at de kan kaldes for ”bygningskulturens orkidéer”: De ynske sulegårde. I en sulegård bæres tagryggen af lodrette stolper, ”suler”, der står midt inde i huset – i modsætning til almindeligt bindingsværk, der er opdelt i ”fag” med vægstolper, forbundet med spær og bjælker.
Sulerne er et pust fra middelalderen. De blev udviklet i 1200-tallet og var engang udbredt over en større del af landet, ligesom de også kendes fra Nordtyskland og Østsverige. Men i nyere tid blev denne unikke byggeskik kun bevaret på Vestfyn, hvor man brugte suler til omkring 1800.
Sulerne er ikke bare et lokalt særtræk. Nogle af dem er også de ældste bygningsdele, man overhovedet finder i danske landbygninger. Nogle af sulerne er nemlig blevet dendrokronologisk dateret til midten af 1500-tallet. Og der gemmer sig muligvis flere af lige så høj alder. På to måder har de vist deres bæredygtighed.
Men hvor mange sulegårde er der så tilbage? Kan vi roligt sige, at der er rigeligt af dem?
Lige nu er der siden 1980’erne fredet 15 sulegårde. Men hvert år er der en af dem, der brænder eller bliver revet ned, fordi ejeren ikke kan eller vil gøre noget. Af ikke-fredede gårde med suler i en eller flere bygninger er der skønsvis mellem 30 og 50. Og de forsvinder også én for én, endda i stadigt større tempo: i 2019 forsvandt 1, i 2020: 2, i 2021: 4-5 og i 2022 foreløbig: 2-3. Havde det været en blomst eller en fugl, var sulegården for længst blevet ”rødlistet” og aktioner sat i gang.
Her ses gedigne suler i en længe til Lille Pederstrup, hvor man kan se den bageste sule række op til tagåsen. Gården har i alt hele tolv suler. Foto: Torben Lindegaard Jensen
To solstrålehistorier
Nu er det jo ikke sådan, at der ikke er nogen, som forsøger at gøre noget. I ”bevaringsverdenen” er der behjertede folk, som forsøger noget uden særlig opbakning fra det officielle Danmark, og nogle katastrofer er dog også afværget.
I denne fortælling spiller gården Lille Pederstrup ved Odense en helt særlig rolle. Gården er nærmest alle sulegårdes ”moder” med sine 12 suler fordelt på tre længer, med en historie, som går tilbage til 1600-tallets begyndelse og med samme jord og ejerfamilie. I 2010 var gården på randen af total kollaps, men med fondshjælp og god og entusiastisk rådgivning blev kurven knækket. Redningsaktionen er ikke fuldt gennemført, men vi vil nu alligevel vove at kalde gården for reddet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at det ikke er lykkedes at vride én eneste krone ud af hverken staten eller Odense Kommune!
En anden solstrålehistorie er gården Askhøj i Brændekilde, også nær ved Odense. Det er en utroligt velbevaret gård med suler i to længer. I en af sulerne i den smalle og ældgamle ladelænge er indhugget årstallet 1517. Om det holder, vides ikke, men gammel er den i hvert fald. For nogle år siden skiftede gården ejere, men de nye ejere accepterede en bygningsfredning, og gården fremstår i dag eksemplarisk.
Mistrøstige eksempler lige nu
Disse to eksempler hører desværre til undtagelserne. Mange sulebygninger nedrives uden nogen opmærksomhed fra omverdenen, og ikke sjældent gives der nedrivningstilladelse, uden at kommunen er klar over, at det er unik kulturarv. Blandt andet fordi der endnu i mange kommuner mangler udpegning af bevaringsværdige bygninger i landdistrikterne.
Selv Odense Kommune har netop givet nedrivningstilladelse til én af de fem bevarede sulegårde i kommunen, Troelsegård. Det er trist, for det var et meget smukt anlæg, som for godt 30 år siden var tæt på at blive fredet.
I Hårby og Brylle er der også netop blevet nedrevet et par sulegårde, som lå inde i landsbyen, lige ved den middelalderlige kirke. Nu udslettes den historiske fortælling til fordel for ny bebyggelse uden arkitektoniske ambitioner.
At se en sulegård med måske 400 år gammelt tømmer blive revet ned og brændt af, er som at se en strandeng, der bliver bebygget, et overdrev, der bliver pløjet op, eller en hede, der bliver beplantet med nåletræer. En følelse af tab, af kultur og historie.
Troelsegård er en sulegård, som Odense Kommune i oktober har tilladt nedrivning af. Herved går kommunen imod tidligere planlægning på området, hvor udvalgte bygninger på landet i en lokalplan blev erklæret beskyttede, men gården her blev taget ud af planen igen. Foto: Torben Lindegaard Jensen
Registrering og støtte er nødvendigt
Men hvad kan vi så gøre? For det første har vi brug for en nøjere registrering: Kulturhistorikere, der banker på døren, ligesom botanikere, der går ud i mosen. For det andet en indsats med hjælp til konkrete gårde. Nogle ejere ved ikke, hvad de har mellem hænderne, andre har ikke råd til at gøre noget. Her kan vi ikke lade være med at pege på indsatser, som for eksempel A.P. Møller-fonden og Realdania udøver i andre truede miljøer: Ballum og Højer ved Vadehavet, Fredericia og Nakskov – eller til den rolle, som Michael Jebsen Fonden spiller på Løjt Land ved Aabenraa – det er ligesom med orkidé-engen ikke nok med registrering og formidling, der skal også pleje til.
Stuehuset til Dalgård i Hårby. Stedet er nu historie, for selv om gården rummede sulekonstruktion, blev den tilladt nedrevet, et tab i sig selv, men også for det landsbymiljø, som gården udgjorde en del af, beliggende tæt ved den middelalderlige kirke. Foto: Torben Lindegaard Jensen
Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
By og Land Odder – første afdeling i det østjyske
Den anden lokalafdeling under By og Land Danmark er nu en realitet. Odderegnes forening for Bygnings- og Landskabskultur er konverteret til afdelingen By og Land Odder.
Anne Jønsson, som er blevet formand i den nye afdeling siger:
”Jeg glæder mig over, at vi med skiftet fra forening til afdeling nu slipper for alle de administrative opgaver, så vi kan bruge energien på at lave arrangementer og deltage i demokratiet i kommunen. Kort sagt lave alt det rigtig sjove omkring bygnings- og landskabskulturen i Odder”.
Muligheden for at oprette en lokalafdeling er et resultat af den store undersøgelse, der blev gennemført i By og Land Danmark under navnet En Fælles Sag.
Rent praktisk er skiftet i Odder sket ved, at medlemmer af den gamle Odderforening på en ekstraordinær generalforsamling besluttede at nedlægge foreningen og samme aften genopstå som en lokalafdeling, hvor medlemmerne er personlige medlemmer i By og Land Danmark, men er tilknyttet Odder Afdeling i det daglige.
Der er også plads til dig
Banker dit hjerte for bygnings- og landskabskulturen, og har du lyst til at være med til at gøre en forskel i Odder Kommune, kan du også blive en del af den nye afdeling i Østjylland ved at melde dig ind i By og Land Danmark her. Husk at sætte flueben i ”Jeg ønsker at blive knyttet til By og Land Odder”.
Vil du med til det næste møde i Odder Afdeling, så send en mail til odder@byogland.dk. Vi ses den 25. januar 2023 klokken 19:00 på Boulevarden 13, 8300 Odder.
Vi håber på at se så mange mennesker som muligt, så inviter dine venner med.
Du kan allerede nu gå ind på og følge By og Land Odders facebookside
Du kan kontakte By og Land Odder på odder@byogland.dk
Du kan blive medlem af By og Land Odder, ved at melde dig ind i By og Land Danmark og sætte x i kassen ‘Jeg ønsker at blive knyttet til By og Land Odder’
Meld dig ind og bliv en del af fællesskabet nu
Grethe Pontoppidan – Vil forløse den moderne kulturarv
Grethe Pontoppidan fotograferet i Rødovre Kommune. Fotograf Per Dyrby
’Jeg glæder mig til at forløse det 20. århundredes kulturarv’
Sådan siger formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur, Grethe Pontoppidan, når hun skal forklare sit arbejde i foreningen. Hun har været frivillig i By og Land Danmark i mere end 10 år. Hun var med da foreningen nedsatte fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur i 2010 og har været formand siden 2013. Her kan du læse om, hvorfor hendes hjerte banker for nyere tids bygningsarv.
Når man siger bygningsarv efter Anden Verdenskrig, historisk beton og typehuse, må man nødvendigvis også sige Grethe Pontoppidan. Hun er en pioner inden for området, og By og Land Danmark er så heldig, at hun bruger tid på frivilligt arbejde i foreningen.
Helt nye udfordringer
I dette portræt har vi spurgt hende, hvorfor hun interesserer sig særligt for efterkrigstidens bygningskultur: ’Jeg synes, det er spændende, at det 20. århundredes kulturarv har nogle helt andre udfordringer end de udfordringer, vi hidtil har set, når vi har beskæftiget os med bygningskultur’ fortæller hun og uddyber: ’Den yngre bygningskultur fortjener at blive set for sin særlige betydning og de særlige kvaliteter, der hører efterkrigstidens byggeri til. Jeg mener, at det er en åbenlys kvalitet, at man blev opmærksom på helhedsplanlægning og haft et bredere fokus byggeriet end bare det enkelte hus. Der bliver også draget omtanke for landskabet og det fysiske miljø omkring bebyggelserne. Det ses mange steder i byggeri fra tiden, at man planlægger både bygning og omgivelser samtidig. I udvalget har vi fx arbejdet med Rødhus Klit der er en feriehusbebyggelse, som indføjer sig i det omkringliggende klitlandskab på en overlegen måde. Sammen skaber landskab og bygninger en hel unik arkitektur, der er stedspecifik. Det, mener jeg, har en meget stor kvalitet.’
Værdierne bliver tydelig for mange
Som formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur har Grethe Pontoppidan arbejdet utrætteligt for emnet i mere end ti år. Derfor glæder hun sig også over, at der er ved at komme en bredere interesse for og nyt fokus på efterkrigstidens bygningskultur. Både når Det Særlige Bygningssyn lancerer en strategi for fredning med et tydeligt budskab om, at der skal fredes yngre og flere repræsentative bygninger de næste ti år. Men særligt glæder hun sig over, at mange medlemmer i hele landet har fået øjnene op for den bygningskultur, der ligger i parcelhuskvartererne, betonbygningerne, sportsanlæggene, skolerne og det almene byggeri, bare for at nævne nogle af de mange steder, hvor det er tydeligt, at velfærdssamfundet har haft en kolossal indflydelse på de fysiske omgivelser. ‘Tidens byggeri er stadig ikke kanoniseret, men kvaliteterne er ved at blive opdaget og anerkendt i bevaringskredse.’ sig Grethe Pontoppidan med slet skjult begejstring.
At være frivillige giver inspiration
På spørgsmålet om, hvad hun får ud af at være frivillig, svarer hun uden at tøve: ’Der ligger en meget stor inspiration i at have kontakt med de mange forskellige mennesker, som er en del af foreningens arbejde. Det gælder både de andre fagfolk og de mange medlemmer, udvalget arbejder sammen med, som er en kæmpe inspiration. Det er faktisk sådan, at det frivillige arbejde blev springbræt for mit faglige arbejde. Før var jeg helt almindelig praktiserende arkitekt. Nu arbejder jeg som professionel primært med bygninger, bygningskultur og planlægning, der er opført efter 1940. På den måde går min praksis og det frivillige arbejde meget fint hånd i hånd.’
Grethe Pontoppidan uddyber, at hun som frivillig i By og Land Danmark er meget stolt over at have været med til at sætte en dagsorden for nyere tids arkitektur med nogle markante fredningsforslag. Fx Vestbad, som By og Land Danmark tog initiativ til at få fredet. Det ligger på grænsen mellem Rødovre og Brøndby Kommune, og er et exceptionelt byggeri, hvor velfærdssamfundet brillierer med et landskabsværk som indramning for et vidunderligt friluftsbad, der øger livskvaliteten for områdets beboere. Der er plads til mange flere fredninger for udvalgets emne og hun venter med spænding på, at Det Særlige Bygningssyn behandler de indsendte fredningsforslag for Skottegårdens butikscenter i Tårnby Kommune, Carl Nielsen Skolen i Faaborg Midtfyn Kommune og Entreprenørhøjskolen ved Ebeltoft bare for at nævne nogle af de sager, der ligger og venter på afgørelser.
Der kvalitet i både det offentlige byggeri og parcelhuse
’Velfærdssamfundets storhed kan jo aflæses i kvaliteten af det offentlige byggeri og boliger, der er opført i det 20. århundrede. Der har været stor fokus på de rummelige og materialemæssige kvaliteter, og det, at byggeri skal være tilgængeligt for borgerne. Der er altså bygget med stor social omtanke, så det ikke kun er de rigeste, der kan få adgang til god arkitektur, men alle. Tænk bare på rådhuse, som Brøndby Rådhus, der lige nu bliver brugt som kulisse for filmen Carmen Curlers. Vi er ved at få øjnene op for den tids fine, fine materialer og åbne, demokratiske rum. Man kan sige om velfærdsbyggeriet, at arkitekturen udvikler sig fra at være monumental til at blive imødekommende. Jeg synes, vi har meget at lære både i kvaliteten og ambitioner fra den tid, når vi bygger i dag.
’Det næste store emne, vi skal arbejde med i udvalget, er énfamiliehusene fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. Tiden er ved at være moden til at se på den kulturarv, der har dannet rammerne om virkelig mange menneskers liv de seneste mange år. Vi har nogle strategiske samarbejder i udsigt, som jeg glæder mig meget til at være en del af’ siger Grethe Pontoppidan.
Fra Maribo til ICOMOS
Grethe Pontoppidan er opvokset i nærheden af Maribo, men har boet det meste af sit voksne liv i København. For nyligt har hun købt en gård syd for Præstø, så hun nu fordeler tiden mellem København og Sydsjælland. Hun er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og Polytechnic of East London og efteruddannet sig som byggeøkonom og har senest taget den nordiske post grad. masteruddannelse NORDMAK.
Ud over at være frivillige i By og Land Danmark er Grethe Pontoppidan også vicepræsident i den internationale kulturarvsorganisations ekspertgruppe ICOMOS International Scientific Committee for 20th Century heritage, ISC20C. Du kan læse mere om Grethe Pontoppidan på Linkedin eller på hjemmesiden www.Arkitekturet.dk, som er den tegnestue hun driver.
LOKALPLAN 5039: “CAMPING, SOMMERHUS- OG HELÅRSBEBYGGELSE VED SPØTTRUP STRANDVEJ, HOU”
I sit høringssvar til Odder Kommune den 30. nov. 2022 vedr. camping, sommerhuse og helårsbeboelse ved Spøttrup Strandvej lægger By og Land Odder vægt på, at områdets grønne karakter bevares. Derfor foreslås det, at der inddrages en kompetent landskabsarkitekt til at sikre helhederne samt at området tilplantes med hjemmehørende arter, der understøtter stedet kystnære beliggenhed.
By og Land Odder skriver bl.a. i sit høringssvar:’ Vi ser gerne, at der bliver krav om saddeltage og også lav taghældning, som en nødvendighed for grønne tage (sedum eller græsser)’
Du kan læse hele By og Land Odders høringssvar til kommunen her.
Gaver til bygnings- og landskabskulturen
Har du lyst til at støtte en god sag?
Du kan hjælpe foreningen med at få penge til at avle. Faktisk kan vi sammen få penge til at mangedoble sig.
Vi har – som altid – brug for at modtage 100 gaver á 200 kr. Dels som en forudsætning for støtte fra Tips- og Lotto puljen og dels som en betingelse for vores forsætte godkendelse som §8a modtager og den frigørelsen for moms og arveafgift der opnås der.
Hvis du ligesom os synes, at bygnings- og landskabskulturen er en gave til alle, kan du give en gave til By og Land Danmark på 200 kr.
Det praktiske
Vi modtager donationer via mobilepay 408880 eller som bankoverførsel på reg. 9570 konto 135 22 723 i Danske Bank. Angiv venligst navn og adresse samt teksten ”gave”.
Ønsker du skattefradrag, er det vigtigt i forbindelse med indbetalingen at oplyse navn og cpr. nr. til By og Land Danmark. Vi sørger så for, at beløbet bliver indberettet til SKAT, så det automatisk kommer til at stå på din selvangivelse. Du kan læse om beløbsgrænser mange flere detaljer hos skat.dk.
Er du i tvivl kan du altid skrive til os på mail@byogland.dk eller ringe på 70 22 12 99
Vi kan hjælpe bygnings- og landskabskulturen når vi kan modtage støtte fra fonde og puljer og samtidig blive fritaget for bl.a. arveafgiften. Dermed mangedobles værdien af de 200 kr. du donerer til os. Vi er stolte af, at være en del af den solide demokratiske kultur foreningsdanmark. Det er noget ganske særligt for os, at være godkendt som almennyttig forening.
Tak for hjælpen!
Vi vil gerne takke alle personligt men desværre er der ikke kontaktoplysninger på hverken bankoverførelser eller mobile pay. Hvis du vil være sikker på, at vi har modtaget din gave, så skriv en mail nanna.uhrbrand@byogland.dk, så kan vi sige ordenligt tak dig.
Amaliegade 44 i Frederiksstaden i København
Fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur har sammen med fagudvalget for Have- og Landskabskultur henvendt sig til Københavns Kommune for at forhindre nedrivningen af komplekset Amaliegade 44 i Frederiksstaden i København. Bygningerne er tegnet af Eva og Nils Koppel mens haveanlægget er udformet efter landskabsarkitekt Edith Nørgaards idéer.
I brevet står bl.a.:
Det samlede anlæg, byggeri og have er ikke alene et billede på modernismens tilpasningsevne til Frederiksstadens arkitektur, men også en væsentlig del af det modernistiske snit omkring
Københavns Havn, der fortæller om byens historiske udvikling.
Bygningen er et fint tidstypisk eksempel på en vellykket modernistisk bygning med en taktfast facade, der på en og samme tid signalerer en tidslighed og samtidig formår at underordne sig
områdets arkitektoniske udtryk. Med de gråpudsede tegl- og betonfacader går bygningen i dialog med omgivelserne samtidig med, at den klart placerer sig i sin tid med et relevant arkitektonisk
udtryk.
Du kan læse hele kommentaren vedrørende nedrivningsansøgningen her
Henvendelse til København Kommunes Teknik- og Miljøudvalg vedrørende nedrivningsansøgning af Amaliegade 44 i Frederiksstaden. Sendt den 27. nov. 2022 med kopi til Københavns Museum og Slots- og Kulturstyrelsen samt bygningens ejer Mærsk.
Brevet blev sendt den 28. november 2023. Hvis du vil læse alle By og Land Danmarks indsigelse og høringssvar finder du dem her.
Tilmelding til studietur til Umbrien i Italien
OBS – TUREN ER NU FULDT BOOKET OG DET ER IKKE MULIGT AT MELDE SIG TIL
Der er åben for tilmelding til ventelisten
Der er åben for tilmeldingen til venteliste til medlemsrejse til Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel den 13. til den 20. maj 2023.
I hjertet af Italien ligger regionen Umbrien, der gennem hele historien har været en korsvej for Italiens kulturudveksling. Hér slog etruskerne sig ned og opførte templer og mægtige bymure, hér anlagde romerne byer og byggede veje og teatre, og hér etablerede de rastløse langobarder et af deres væsentligste hertugdømmer med sære afarter af senantikke bygninger.
Mest markant – og stadig prægende for området – er dog den perlerække af fantastiske middelalderbyer, der dannede konkurrerende centre i tidens komplicerede net af bystater. I byerne var behovet for prestigebyggeri stort, og der blev i rigt mål investeret i prægtige rådhuse, paladser og katedraler. Renæssancen fortsatte denne tradition – men Umbriens smukke landskaber gav i denne periode tillige anledning til opførelsen af betagende landsteder og paladser, hvor haver og udsigter dannede arkitekturens kerne.
Programmet et propfyldt med spændende oplevelser
Der er tilrettelagt et spækket rejseprogram med fælles oplevelser hver dag. Vi skla bl.a. opleve verdensarven Spoleto, templet Campello sul Clitunno, byen Pienza og en underjordisk gravbolig.
Du kan læse hele programmet i en printvenlig pdf her.
Praktisk oplysninger
Vi bor på Hotel la Rosetta, Piazza Italia, 19, 06121 Perugia PG, Italien. Hotellet er centralt placeret i Perugia.
Pris i delt dobbeltværelse er: 12.250 kr.
Pris i enkeltværelse: 15.250 kr. (NB: Begrænsede antal værelser til rådighed)
Rejsen gennemføres ved minimum 20 deltagere.
Prisen inkluderer: Fly med SAS t/r København til Fiumicino Lufthavn i Rom, morgenmad, to fælles middage, entré de steder, som vi i fællesskab besøger og, ikke mindst, rundvisning af Thomas Roland. Vi bliver hentet i lufthavnen af bus, som er med os under hele rejsen.
Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Deltagelse kræver medlemskab af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur eller en medlemsforening. Er du ikke medlem af By og Land Danmark, kan du bliver personligt medlem her. Vi betragter medlemmer af medlemsforeninger som medlemmer af By og Land Danmark.
A conto på 3.000 kr. pr. deltager indbetales senest den 8. januar 2023 til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur konto: reg. 3121 konto 5095700. MobilePay på nr.: 85969 HUSK at påføre FULDE deltagernavn(e) som anført i pas
Resterende beløb på i alt 9.250 pr. deltager, ved delt dobbeltværelse, og ved enkeltværelse 12.250 kr. indbetales senest den 23. februar 2023 på konto: reg. 3121 konto 5095700. Husk at påføre FULDE deltagernavn(e) som anført i pas.
Rejsen arrangeres i samarbejde med rejsebureauet Viktors Farmor, som er medlem af rejsegarantifonden. Vær dog opmærksom på at, det er din personlige rejse- og afbestillingsforsikring, der skal dække såfremt, du bliver forhindret i at deltage i rejsen.
NB: Turen vil medføre en del byvandring ad gader med stigninger og trapper, så fod- (og ben-)tøjet skal være i orden!
Turen er arrangeret og koordineret af frivillige i By og Land Danmark. For yderligere information; henvendelse til: By og Land, Karen Margrehte Olsen karenmargretheolsen@byogland.dk mobil: 23 11 09 84
*Ret til ændringer forbeholdes. Vi følger altid med i Covid-19 situationen, og følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner.