Skagens næste fase
Nyt nordisk netværk for træbyer
39 kommuner fra Norge, Sverige, Danmark og Finland har lagt grunden til et nordisk netværk for træbyer efter afslutningen af konferencen Den Nordiske Træby i Trondheim 21-23 september.
Den nordiske træby er set i et historisk perspektiv en by med mange forskellige kvaliteter, som tiltaler mange mennesker. Her er store som små huse med blandede boligtyper, intime gademiljøer med interessante torve, baggårde og gadestrøg med butikker og værksteder. Mange træbyer har også store udfordringer, alt fra delvise nedrivninger, der spolerer helheder til decideret omlægning af træhusmiljøer. Et vigtigt mål med konferencen var at styrke træbyerne bl.a. gennem udveksling af erfaringer.
”Et godt bebygget kulturmiljø skal være et prioriteret område, og at få debatteret og forelagt træbyernes udfordringer, og høre om de mange interessante typer var meget givende. Konferencen gav mig nye spændende perspektiver.” siger Britt-Inger Andersson, Chef i det svenske rigsantikvarembede.
Under to intensive dage fik de 237 deltagere hørt om eksempler på, hvordan træbyen kan udvikles uden den mister sin sjæl. De fik blandet meget andet også indsigt i, hvorledes kulturhistorien forøger de økonomiske indtægtsmuligheder, hvordan kunstprojekter forstærker træbyernes brand og attraktivitet, hvilke små energieffektiviserings tiltag kan give store besparelse, hvordan ens oplevelse påvirkes af facadefarver og at medborgerdialog kan danne grundlag for en bedre byplanlægning. Programmet med de 46 foredrag og ekskursioner ligger på nordisktreby.org
Konferencen Den Nordisk Træby 21.-23. september 2016 i Trondheim blev afsluttet med udnævnelsen af en bestyrelse, som har til opgave at danne et nordisk netværk for træbyer. Samtidig er arbejdet gået i gang med en ny konference i Sverige i 2018.
Værter for konferencen fra Den Norske Fortidsminneforeningen og medarrangører var de nordiske søsterorganisationer Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur fra Danmark, Byggnardsvårdens nätverk i Finland og fra Sverige Byggnardsvårdsföreningen.
Besøg PH’s hus den 28. september
Som noget helt særligt kan Landsforeningen tilbyde sine medlemmer at komme på en særomvisning i PH’s eget hus med mag.art Astrid Juul Klingenberg. Hun arbejder til daglig i Realdania By & Byg og har bidraget til den netop gennemførte istandsættelse.
Huset blev opført på en stejl bakke i elleve niveauer og i stedet for tidens gængse materialer som sten, tegl og træ valgte PH industrielle byggematerialer og standardvarer: Præfabrikerede betonblokke, tagpap og industrielle jernvinduer og -døre, som blot blev malet med rød blymønje og ikke tilført en anden og pænere farve, som det ellers var kutyme.
De industrielle materialer blev hverken forsøgt skjult eller pyntet, og set med tidens øjne og med PH’s egne ord udgjorde huset ”et af Gentofte grimmeste huse” – også indvendigt, hvor et erotisk tapet med nøgne damer pirkede til tidens pænhed, og hvor ingen rum var finere end andre: Farver og materialer var ens i alle typer af rum, fx mønjerødt armatur og samme røde flise overalt.
Huset er i flere plan og ligger på en stærkt skrående grund. Derfor er det desværre ikke tilgængeligt for dårligt gående og kørestolsbrugere.
Praktisk:
Sted: Brogårdsvej 72, 2820 Gentofte
Tidspunkt: Onsdag den 28. september 16:00-17:00
Pris: 150 kr.
Omvisningen er kun for medlemmer og disses gæster, og der er et begrænset antal pladser. Det er ikke længere muligt at melde sig til arrangementet.
Arkitekturens dag 2016
Hver år afholdes Arkitekturens Dag i starten af oktober.
Vær med når tegnestuer, institutioner, kommuner og skoler over hele landet i samarbejde med Akademisk Arkitektforening fejrer arkitekternes internationale kampdag.
Formålet med Arkitekturens dag er at vise omverdenen, hvad danske arkitekter laver, hvad arkitekternes kompetencer kan bruges til, og hvad arkitektur handler om. Danske arkitekter har en unik forståelse for brugerinddragelse, helhedstænkning og funktionalitet og over hele verden er dansk arkitektur kendt for sin evne til at kombinere innovative og menneskeligt værdiskabende løsninger.
Alle kan bidrage med en begivenhed på programmet til Arkitekturens Dag. Det kan fx være i form af åben tegnestue eller virksomhed, præsentation af projekt, udstilling, byvandring, foredrag, filmvisning – eller noget helt andet. Det eneste krav er, at det har fokus på vores omgivelser; bygninger, pladser, torve, gader, stier – og alle rummene imellem. Her er der også mulighed for at vise dansk bygnings- og landskabskultur frem.
Sidste frist for at komme med på det trykte program er medio september 2016.
Nyhedsbrevet i august 2016
I august måneds nyhedsbrev kan du læse mere om, hvorfor Landsforeningens formand efterlyser modige kommunalpolitikere, høre om den højhusdebat, der raser i Randers og blive inviteret på udflugt på Sydsjælland.
Bevaringsværdige bygninger
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er ved at danne sig et overblik over, hvordan de bevaringsværdige bygninger bliver beskyttet.
Vi kan se, at der i Jeres kommuneplan er der udpegede bevaringsværdiger bygninger med tilknyttede retningslinjer i overensstemmelse med Bygningsfredningsloven.
Derfor håber vi, at I vil svare på understående spørgsmål om, hvordan kommunen agerer, når der kommer ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige bygninger, der er udpeget via kommuneplanen.
Hvis der skulle opstå tvivl, er I meget velkomne til at ringe til os på 70 22 12 99 eller skrive til nanna.uhrbrand@byogland.dk eller ole.kaae@byogland.dk
Sommercykeltur i Roskilde
Igen i år er der arrangeret sommercykeltur til den moderne bygningskulturarv. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Roskilde inviterer til cykeltur, hvor Erik Christian Sørensens vikingeskibsmuseum i Roskilde skal diskuteres.
For hvad stiller man op med et fredet hus, hvis placering er både fantastisk og problematisk. Foreningens formand og arkitekt Bent Oslev vil guide turen og lægge op til debat.
Søndag den 21. august kl. 10:00. Det er gratis at deltage for foreningens medlemmer og koster 30,- kr. for gæster.
Tilmelding senest den 19. august til Bent Oslev
julis nyheder
Læs mere om hvad Landsforeningen mener om den nye planlov, hvorfor Vejle godbanegård skal fredes og hvad lokalforeningen på Frederiksberg laver.
Tilmelding til Træbykonferencen
Nu er der åben for tilmelding til den nordiske konference om træbyer.
Træ har altid været et essentielt byggemateriale i nordens bygningshistorie. I Danmark har vi bulhuse og bindingsværk, i vores nordiske nabolande har de hele byer opført som træbyer.
Denne værdifulde bygningskultur er under hårdt press. De nordiske bygningskulturforeninger er derfor gået sammen om at styrke denne del af vores fælles bygningskultur. Det sker blandt andet ved en konference i efteråret med fuld fokus på bevaring, brug og udvikling af træbyen.
Hvad enten du arbejder professionelt med byplanlægning, bindingsværk, træ eller blot har en interesse i den nordiske bygningskultur, så benyt dig af denne unikke mulighed for at fordybe dig sammen med andre, der også brænder for emnet.
I programmet står blandt andet: “Nutidens udfordringer kræver nye indgangsvinkler, men fokus er stadig på træbyens unikke værdier og muligheder. Vi finder de gode eksempler frem: Kommunernes repræsentanter, der arbejder i første række, deler deres erfaringer og succesfulde arbejdsmetoder. Deres ”Erfaringer fra hverdagen” suppleres med indlæg fra universitetet og andre forskningsmiljøer. Vi kommer til at arbejde sammen i to døgn. Ud over forelæsninger og diskussioner bliver der forskellige temature i den spændende træby Trondheim. Som et tilvalg er der mulighed for en studietur til Verdensarvsbyen Røros.”
Konferencen er den 22.-23. september 2016 i Trondheim, Norge.
Majs nyheder
I nyhedsbrevet for maj 2016 kan du blandt andet læse om den nye formand, de to nye bestyrelsesmedlemmer, en ny foreningen, træbykonferencen i Trondheim og blive inviteret på udflugt til Roskilde Kloster.